DEL

England i autocamper – Stor prisforskel på færgebilletten fra Calais
Vi havde besluttet at besøge England i autocamper, og vi forlod matriklen hjemme på Fyn fredag 18. juli. Vi tog et langt stræk, og stoppede for natten cirka 500 km nede i Tyskland. Næste morgen var der så afgang til Calais, hvor vi ankom omkring kl.17:00. Det skulle vise sige, at der var kæmpe stor forskel på, hvor meget vi skulle give for færgebilletten, hvis vi sejlede søndag frem for lørdag. I stedet for 167 EUR, som de forlangte, hvis vi ville af sted lørdag, så endte vi med at få en billet til 81 EUR, bare fordi vi ventede til søndag. Vi kørte derfor ud til byen Escalle, som ligger lige uden for Calais. Her er der en gratis stellplads, hvor vi valgte at overnatte.

Campingplads i busafstand til Oxford
Næste morgen stod vi op og kørte til færgen. Der var rigtig mange illegale indvandrere, som åbenlyst stod og spejdede efter en mulighed for at komme til England. Vi kom igennem paskontrol, billetkontrol og hundekontrol. Hundens chip blev nemlig også scannet. Vi ankom til Oxford omkring kl. 18:00, og vi havde på forhånd fundet en campingplads, der ligger tæt på byen. Campingpladsen hedder Oxford Camping and Caravanning Club Site.

Fra campingpladsen kunne vi, til stor begejstring for de shoppelystne tøser, tage bussen ind til Oxford. Og mens familien var inde og se på sjældne bøger i Blackwell’s Rare Books, så nød jeg i stedet en pint øl på The White Horse. Her fra kunne jeg sidde og se på det kendte Oxford Universitet på den anden side af gaden, som netop i dag afholdt dimission for de studerende.

Smuk natur og engelsk landsbystil
Næste morgen – tirsdag 22. juli – kørte vi ned til Uffington White Horse, et særdeles smukt natur-område, hvor man ved hjælp af hvid kalk har skabt en kæmpe, hvid hest på den øverste del af White Horse Hill. Både naturområdet og de omkringliggende byer er et besøg værd. Her er smuk natur kombineret med ægte engelsk landsbystil, og man kan føle sig sat helt ind i Barnabys verden. Hele området omkring Uffington er et meget historisk område, og det fornemmer man meget, når man bevæger sig omkring i området.

Brit Stops
Vi bruger Brit Stops, når vi rejser med autocamper i England. Den kan varmt anbefales, og i den havde vi også fundet frem til den pub, hvor vi valgte at holde for natten, The Crown Inn. Bogen svarer til Aire de Campingcar, som er god at have med på turen til Frankrig. Brit Stops er fuld af spændende overnatningssteder for autocampere. Der er alt fra pladser ved vingårde, landbrug, pubber, bryggerier og mange andre spændende steder.

Vi fik et par pints øl, og i løbet af aftenen kom der også et par, som skulle overnatte i telt på græs-plænen ved pubben. Vi kiggede lidt nysgerrigt, da der ikke er andet end selve pubben og så parkeringspladsen. Da vi næste morgen fik talt lidt med dem, viste det sig, at de var fra Canada. De rejse med telt, men havde intet kogegrej med, så vi bød dem på kaffe og morgenbrød, hvilket de blev rigtig glade for. Snakken gik livligt, og vi fik også udvekslet e-mailadresser med dem, inden vores veje skiltes.

Stonehenge
Vi havde på forhånd booket billetter til Stonehenge via internettet. Det er både billigere, men det bliver også anbefalet, at hvis man vil være sikker på, at man får adgang og især hvis man gerne vil deltage på en af de guidede ture, hvor man får fortalt hele historien om det spændende sted. Vi havde valgt en tur, hvor vi fik fortællingen med, og det var særdeles interessant at høre om det påfaldende fænomen, som Stonehenge er. Bagefter kørte vi længere mod vest, og vi valgte endnu en gang at overnattet ved en af de pubbber, der er listet i Britt Stops, The Royal Oak Inn. Vi spiste aftensmad inde på pubben, og vi faldt i snak med et par af gæsterne. Vi talte blandt andet om Lynton og Lynmouth.

Lynton og Lynmouth
Torsdag 24. juli startede dagen med en snak med vores ”nabo”. Han havde boet hele sit liv i Narn-stable, men levede nu fuldtid i sin autocamper. Bagefter kørte vi videre af rute 358, hvor vi kom gennem Tauntun og gjorde et stop for at handle i supermarkedet Sainsbury. Herefter fortsatte vi af A39 op til Exmor, hvor det mest fantastiske landskab åbnede sig for os.

Vi kørte til campingpladsen, Sunny Lyn Holiday Park, i Lynton hvor vi indlogerede os. Vejene hertil er ikke for sarte sjæle. Først kørte vi ned til Lynmouth, hvor vejen ned har et fald på 25 %. Herefter går det opad igen med den samme stigning op til campingpladsen. Dertil skal siges at vejen flere steder er så smal, at der kun kan køre én bil ad gangen. Campingpladsen er en rigtig hyggelig lille plads, som ligger lige ned til en flod med små vandfald. Vi så et ungt par i telt, som forsøgte at slå pløkker i med en sten, de havde fundet. Vi lånte dem vores pløk hammer, og lidt senere inviterede vi dem til aftensmad. De fortalte at de kom fra Holland, og var rygsæk turister. Vi hyggede os til sent om aftenen.

Næste morgen mødte vi igen det hollandske par. Det var da vi spiste ægte engelsk breakfast på campingpladsens cafe. Senere da vi kom retur til autocamperen, så vi, at det hollandske par havde lagt en sød buket blomster og en lille afskedshilsen til os. Vi gik en tur i byen og nød den skønne stemning. Byen er virkelig charmerende. Vi tog en tur med klippejernbanen, som går fra Lynmouth og til Lynton, som ligger cirka 75 meter højere oppe ad en så godt som lodret klippe. Jernbanen virker ved hjælp af tyngdekraften. Den øverste vogn fylder vand på en tank, og når toget så skal køre, lukker den nederste vogn vandet ud af sin tank. Lynton og Lynmouth er praktisk talt én og samme by. Forskellen er, at Lynmouth ligger nede ved havniveau. I 1952 var der stormflod, og hele Lynmouth blev oversvømmet, ligesom mange indbyggere omkom. Vandet steg helt op til taget på husene.

Exmoor National Park og live musik
Herefter gik turen videre til Exmoor National Park. Vi kørte op over heden, som parken ligger i. Turen fra Lynmouth og op til heden er lidt af en prøvelse, men det kan sagtens lade sig gøre at køre den. Selv om der ikke er 25 % stigning her, så er vejen både meget smal og meget snoet. Oppe på heden er der til gengæld det mest fantastiske landskab. Hele området er hegnet ind, og der hvor vejene går, er der færiste. Der er nemlig masser af får og også vilde heste deroppe. Det er også her, den karakteristiske Exmoor pony stammer fra. Vi gjorde holdt for at spise vores frokost i dette fantastiske område.

Herefter forsatte turen sydover, og vi havde igen fundet en pub i Brit Stops, som vi ville overnatte ved. Den hed The Green Dragon Inn. Vi havde ringet i forvejen, da det stod i guiden, at det var en god ide. Men der var ingen problemer, og vi blev budt velkommen. Da vi nåede frem, viste det sig, at et band ved navn 100 Faces, var ved at sætte deres udstyr op. Så det blev til en rigtig hyggelig aften med levende musik.

Freshwater Beach
Næste morgen pakkede vi sammen, efter at vi havde indtaget vores morgenmad. Vi havde besluttet os for, at vi ville tage nogle dage på en campingplads ved kysten. Valget faldt på en plads, der hedder Freshwater Beach.

Det viste sig, at det var en stor campingplads med masser af faciliteter. Lige noget for børnene. Vi var da også en tur i havet, men det var lige koldt nok til, at det blev en fornøjelse. Vi tilbragte nogle dage med ren afslapning, og alle nød dagene fuldt ud.

Salisbury Cathedral og Brighton
Tirsdag kørte vi til Salisbury, hvor vi så den berømte katedral. En virkelig flot oplevelse. Vi kan kun anbefale et besøg i det storslåede bygningsværk. Vi kørte videre til en ny Brit Stops Pub, Winterton Arms. Det er nok ikke en pub, vi vil spise på igen. Her var lidt snusket, men vi faldt i snak med værten og en lokal taxachauffør, hvilket var rigtig hyggeligt. Englænderne er i det hele taget særdeles imødekommende. Onsdag 30. juli kørte vi videre til Brighton Pier. Her ligger et stort tivoli på en lang mole, der går ud i havet. Hvis man ikke vidste, at det var England, vi var i, så kunne man godt føles sig hensat til Californien. Fra Brighton fortsatte vi til endnu et stop fra Britstops, Plough & Harrow. Her kom der et par andre autocampere for at gøre holdt for natten. Vi faldt i snak med folkene fra den ene camper. De var fra Midtengland, og havde deres datter på 16 år med. Faderen arbejdede ved Rolls Royce jetmotor-fabrik og vi fik en lang snak om solceller på autocamperen. Han havde overvejet at montere en solcelle på deres autocamper, og vi havde netop monteret en på vores i foråret. Vores to børn og deres datter spillede yatzy, til det blev så mørkt, at de ikke længere kunne se noget.

Hjemtur
Torsdag 31. juli var det så på tide at vende snuden mod Danmark igen. Vi kørte ned til færgen i Dover, og det var kun cirka 10 minutters kørsel fra, der hvor vi havde overnattet. Vi havde på forhånd bestilt færgebilletten via internettet, og det kan godt betale sig, da det er langt billigere end at købe billetten ved færgen.

Vi købte ind i Carrefour i Calais, hvor de har noget shampoo, som Gitte absolut må købe der, da hun ikke kan finde det andre steder. Herfra kørte vi op til Osnabrück, hvor vi fandt en stellplads i umiddelbar tilknytning til campingpladsen, Regenbogen Tecklenburg. Her koster en overnatning med fri bad, toilet og strøm kun 10 EUR.

Næste morgen gik turen videre hjemad, og vi gjorde blot det obligatoriske stop ved grænsen, inden vi tog det sidste ryk hjem til Fyn.