Mange autocamperbrugere bliver overrasket over hvor meget kondens der dannes på frontrude og sideruder når man bruger camperen på den kolde årstid og emnet er ofte oppe i diverse autocampergrupper. Der spørges om hvordan man kan undgå eller mindske kondensdannelsen og hvordan man bedst slipper af med kondensen på ruderne.
For at svare uddybende på det første spørgsmål, er det nødvendigt at dykke lidt ned i teorien om fugtig luft. Der er nogle få ”naturlove” vi lige skal have styr på:
Varm luft kan indeholde mere fugt/vand end kold luft. Derfor bruger man normalt en relativ skala til at udtrykke hvor fugtig luften er. Vi bruger relativ luftfugtighed eller på Engelsk, Relative Humidity, forkortet RH. RH udtrykker hvor meget vand der er i luften ved en given temperatur, i forhold til hvor meget der max. kan være der.
Lad os kigge på et eksempel. Prøv at kigge på diagrammet for fugtig luft (Molière diagram) på næste side. Find udgangspunktet ved 22 grader C og 60% RH. Følg den grønne stiplede linje lodret op til x-aksen for oven. Her kan du aflæse, at luften, under disse betingelser indeholder 5 g vand/ kg luft. Prøv så at følge temperaturkurven skråt nedad til den møder dugpunktskurven og aflæs på x-aksen. Det maximale vandindhold kan aflæses til ca. 7 g/kg luft
(aktuel vandindhold*100)/(maximalt vandindhold) = RH% (10*100)/16,5 = 60% RH
Nu tænker du måske, ja det er fint, men luft vejer da ingenting. Jo det det gør det faktisk. Atmosfærisk luft ved 20 grader C vejer ved havoverfladen ca. 1,204 kg / m3 og ca, 1,3 kg/m3 ved 0 grader C. Vægten aftager med højden over havet – nøjagtig som vægten aftager for astronauter, jo længere ud i rummet de kommer.
I virkeligheder er det jo det absolutte vandindhold der er interessant, så lad os lave et regneeksempel. Camper med målene 2,3 x 2,0 x 7,0 (BxHxL) = 32,2 m3. Det svarer til 32,2 x 1,2 kg = 38,6 kg luft. Ved 22 grader og 60% RH indeholder luften 5 g vand / kg luft, så bilen kører altså rundt med ca. 193 g vand, i form af vanddamp. Ved samme temperatur men 100% RH bliver det til 270 g vand.
Hvor meget af den fugt ender så som kondens på ruderne?
Det afhænger af hvor kolde ruderne og dermed luften helt tæt på ruderne er. Hvis vi igen tager udgangspunkt i 22C og 60% RH i Moliere diagrammet, så følg den blå pil nedad (=temperaturfald). Så kan du se, at man rammer dugpunkskurven ved ca. 16 grader. Dvs. at hvis ruden er 16 grader eller derunder, vil fugten kondensere. Hvis nu det er en kold dag med måske -5 grader udenfor, bliver ruden tilsvarende koldere – måske helt ned til 1 grad i de nederste hjørner af forruden. Følg dugpunktskurven ned til 1 grad og gå så lodret op til x-aksen, hvor du kan aflæse at luften ved 1 grad indeholder 2,3 g vand / kg luft. Forskellen i vandindhold ved hhv. 22 grader og 1 grad er altså 2,7g/kg luft. For en camper med målene i eksemplet ovenfor, bliver det til 38,6 (kg luft) x 2,7 (g vand) = 105g, eller ca. 1 dl. vand, som er kondenseret på dine ruder. Det fylder jo en del i et viskestykke.
Nu er der bare det ved det, at det er en kontinuerlig proces så længe der er fugt i luften i camperen. Godt nok virker de kolde ruder som en stor affugter, men det er jo ikke sådan at alt fugt forsvinder fra luften på én gang. Under forudsætning af at du holder temperaturen i camperen konstant og ikke tilfører ny fugt, vil den relative luftfugtighed aftage med tiden, så den kondenserede vandmængde / time vil efterhånden aftage. På den sidste side prøver vi at kigge på hvad der kan gøres ved problemet.
Link til: Molierediagram – PDF åbnes i nyt vindue.
Hvad kan vi så gøre ved det kondensproblem ?
Som vi har set ovenfor er det disse ting der har indflydelse på kondenseringen:
- Temperaturen i vognen
- Den relative luftfugtighed i vognen
- Temperaturen udenfor (og dermed temperaturen indvendig på ruderne)
Lad os kigge på dem enkeltvis:
Temperaturen i vognen
De fleste foretrækker jo nok en temperatur på 20-22 grader i de vågne timer og lidt lavere om natten. Når man skruer ned om natten, sker der det, at den relative luftfugtighed stiger (se Molière diagrammet) og samtidig falder temperaturen naturligvis på indersiden af ruderne. Hvis man vil mindske kondenseringen på ruderne, skal man sørge for at ruderne er så varme som muligt. Derfor er det en meget dårlig ide at sætte isoleringsmåtter på indersiden af ruderne. – de SKAL på ydersiden for ellers afkøles ruderne. Hvis du sætter isoleringsmåtter på ydersiden, kan du evt. lade være med at trække plissegardinerne for – de vil nemlig også medføre at ruden bliver koldere. En lille blæser der er rettet mod ruden, vil hjælpe til at hæve temperaturen på ruden og derved mindske kondensproblemet.
Den relative fugtighed i vognen
Da der udskilles 2-3 liter vand / person / pr døgn med udåndingsluften, er der jo en konstant forsyning af fugt der kan kondensere. Hertil kommer så fugt fra madlavning, badning og tørring af tøj, håndklæder osv.
For at holde så meget styr som muligt på fugten, er det meget vigtigt med hyppig og grundig udluftning. Ved udluftning udskifter man fugtig varm luft med kold tør luft. Det nytter heller ikke meget at hænge det viskestykke du har brugt til at tørre kondens af ruderne, til tørre i vognen. Køb i stedet en batteridrevet vinduesvasker, til at suge vandet af ruderne med. Det kan fx. være denne her. Der findes mange fabrikater og nogle er bedre end andre til at suge med gummilæberne lidt nedad.
Det er naturligvis muligt at bruge en elektrisk affugter i vognen, men de færreste har vel plads til det. Glem alt om div. ”kemiposer” som skulle kunne trække fugt ud af luften. De kan måske have en begrænset effekt i en ubeboet og uopvarmet vogn, men de har ingen chance for at følge med den fugt der dannes i en beboet vogn.
Temperaturen udenfor
Der er nok kun 2 ting du kan gøre her: Brug kun bilen når det er varmt udenfor eller brug en udvendig isoleringsmåtte. De fås med forskellig isoleringstykkelse men selv de tyndeste har en meget mærkbar effekt på kondenseringen.
Niels-Jørgen Jensen
