klosterheden
Man kan være heldig at se bæverne ved Klosterheden. Men vær opmærksom på de er nataktive.

I disse tider har mange autocamperturister sikkert mange overvejelser omkring, hvor turen kan gå hen. De store sommertogter til sydlandske destinationer er måske midlertidigt sat på pause på grund af den nuværende sundhedskrise.

I disse dage for 80 år siden blev Danmark besat af tyske tropper, og med tysk grundighed blev der nogle ganske imponerende bygningsarbejder rundt omkring i hele landet. Disse tiltag var allerede igang kun få dage efter besættelsen.

Hvis turen går til Vestjylland, må man ikke snyde sig selv for en interessant tur i Klosterheden, som ligger imellem Lemvig, Struer og Holstebro. Der er tale om en en ganske stor plantage, hvis man medregner Kronhede Plantage, er der tale om den 3. største plantage i Danmark.

Mange gode AC-muligheder i byerne omkring Klosterheden

Der findes nogle rigtig gode AC-pladser, som kan være udgangspunkt for en tur til Klosterheden. I Struer (N 56°29’36”, E 8°35’29”) ved marinaen, fin og dejlig plads, som i år er blevet optimeret med flisebelægning, så man holder rigtig godt og med et flot kik udover marinaen og Limfjorden. I Holstebro ved golfklubben (N 56°21’57”, E 8°33’51”) eller på pladsen (gratis – N 56°21’28”, E 8°37’50”). Der er naturligvis flere muligheder for at overnatte i nærhed af Klosterheden.

Man kan enten vælge at cykle rundt i Klosterheden, eller man kan også køre dertil i AC. Der findes rigtig mange steder, hvor man kan parkere sin AC (også for natten).

Grundig tysk forberedelse af besættelsen

Kun få dage efter at tyske tropper besatte Danmark, indkaldte tyskerne det lokale sogneråd, skovrideren og politimesteren fra Lemvig til et møde – de ville blot informere om en ekspropriering af ca. 600 hektar af skoven, der skulle bruges til at anlægge en miltærflyveplads umiddelbart syd for Rom, det hedder byen faktisk.

Stedet indgik herefter i tysk terminologi som Fliegerhorst Rom.
I løbet af forbløffende kort tid blev der anlagt en operativ flyveplads med al den nødvendige infrastruktur og faciliteter, der kræves for at være operativ. Der blev anlagt landingsbaner af græs, der blev støbt betonrullebaner, felthangarer, ammunitionsdepoter, benzindepoter, kampstillinger til antiluftskyts, lyskastere, div. hangarer, el- og vandværk, 2 ganske store branddamme. Til sikring af flyvepladsen blev der brugt 265 km pigtråd, og udlagt 2112 panserminer og 1659 personelminer.

Endvidere blev der bygget indkvartering til personellet, der var stationeret på flyvepladsen. Udbygningen af nærforsvaret af flyvepladsen fortsatte gennem 40’erne. I 1943-1944 blev der således støbt i alt 43 betonbunkere – i forskellige tyske standard størrelser.

Krigshistorien rummer et væld af eksempler på attrapanlæg, og Fliegerhorst Rom havde naturligvis også attrappladser, én umiddelbart øst for Vilhelmsborg Kro og en ved Gudum. Disse anlæg skulle forvirre de allierede styrker til at bombe attrapanlæggene.

Hospitalsbunkeren – i dag museum

Jan Mattsson ved indgangen til Hospitalsbunkeren

Hospitalsbunkeren, der udgør det største kompleks i dag, er ganske imponerende. Den er nem at finde, og der er en fin P- plads ganske tæt på, og derfra er der ganske kort til hospitalsbunkeren. Den er i dag oplyst med elektrisk lys, og der er opsat flere plancher med information dels om bunkeren og dels om den stor mængde flygtninge, som var i Danmark efter 2.Verdenskrig.

Den er i to etager, og indrettet til at fungere i kamp. Alle hospitalsfunktioner kunne udføres i sikret område under kamp. Der er tale om et massivt betonkompleks. Der blev i alt brugt 1515 m³ beton.

Klosterheden kortudsnit
Kortudsnit over Hospitalsbunkeren

Flygtningelejr efter krigen

Efter krigens afslutning i 1945 blev Rom lejren bl.a. brugt til at huse dele af den meget store mængde tyske flygtninge, således var der ca. 10.000 flygtninge i Rom-lejren i nogle år. Hvis man sætter antallet af indbyggere i Lemvig i 1945 ind i dette perspektiv, kan man sagtens forstå de udfordringer, der må have været af såvel logisk som kulturel karakter. De sidste flygtninge forlod Rom lejren i begyndelsen af 1948.

En del omkom i forbindelse med opholdet i Rom-lejren. De blev begravet på Rom kirkegård, og blev i 1965-66 gravet op og genbegravet ved Den tyske Mindelund i Grove, hvor der ialt hviler 1.119 flygtninge og 175 soldater.

Se resterne i terrænet i Klosterheden

Hvis man vil se alle resterne af Fliegerhorst Rom, skal man nok afse en god dags tid. Der er rigtig mange ting at se. Hvis man følger kortudsnittet, så vil man kunne se det hele.

klosterheden kortudsnit
Kortudsnit over Klosterheden

Det kan anbefales at tage en god lygte med. Man kan komme ind i rigtig mange af bunkers, og her kan man lade fantasien få frit løb ca. 80 år tilbage i tiden og mærke historiens vingesus.

Klosterheden er ikke kun krigshistorie

Klosterheden er ikke kun Fliegerhorst Rom. Her er rigtig mange ting at se og opleve. Det kræver en indsats, men er man villig til at yde noget, så kan man bl.a. se bævere, som blev udsat tilbage i 1999. De har ynglet, og er blevet til en større flok. Der er tale om nataktive dyr, så det er i mørke/nat, at man kan se dem. Der er en meget stor bestand af krondyr i Klosterheden, og især i brunsttiden er de et imponerede syn.

Specielt synes jeg, at området lige midt i Klosterheden er mest spektakulær. Her kan man bl.a. se den 3500 år gamle Fladhøj, som formodentlig ikke er en gravhøj, men et sted hvor vores forfædre har udført religiøse ceremonier eller lignende. Der er også her tale om et ganske imponerede entreprenør arbejde udført af bronzealderfolket. Den er ca. 40 m i diameter, og har en højde på 2 til 3 m er rumfanget på små 3000 m³. Den er etableret med en “hånddozer” eller lignende. Det har ikke kun taget lang tid, men har også krævet meget mannpower.

Samlet set er det et spændende naturstykke i Danmark, og helt klart et godt sted at udforske i autocamper, og infrastrukturen er god.