Ja, den tanke fik jeg da, da gribbene begyndte at flyve lige lovlig tæt på. Så jeg skyndte mig hjem efter mit eventyr og tog mig et bad.

Jeg elsker mine endagsture, hvor jeg bare sætter dagen af til eventyr og ingen arbejde ved computeren – bare frisk luft. Og især denne søndag var det tiltrængt efter en uge med regnvejr og en masse tid med projekter ved computeren.

Min autocamper Hugo

Hugo og jeg kørte fra Artziniega til Santander, hvor vi kom op til Mirador del Nacimiento del Río Asón. Jeg havde savnet bjergene og udsigterne og jeg blev på ingen måder skuffet. Hvor var det bare smukt – både på vej derop, deroppe og på vej ned, hvor man nogle gange kunne se udsigten til havet. Der er nogle fine holdepladser på vejen, så man kan stå ud og nyde, og i mit tilfælde fotografere også. Og dronen kom også op og sondere terrænet.

Forår og grønt igen på vej ned

Klippeformateringer var smukke, og naturen var mere kraftfulde i farverne flere steder, efter regnen havde fjernet det tørre look. Det var også fascinerende at, se hvordan det hele var grønt for enden af bjergene og så se, hvordan det stadig var ”efterår” stadig på toppen. Og at det er forår og grønt igen på vej ned.

Dyrelivet

Gribbene og dyrelivet

Der var meget liv omkring mig. Der var både æsler, køer og heste, men jeg tænker det vilde liv. Jeg hørte meget fuglefløjt, og synes, at jeg hørte mere, end jeg så. Måske det var fordi, mit fokus var på gåsegribbene. Jeg så også kongeørnen, men nåede ikke at tage billeder af den. Derudover var der også ravne.

På tur omkring kløften
Gåsegrib spottet i luften

Jeg gik mig en tur omkring kløften først oppe, hvor jeg havde parkeret Hugo. Og der gik ikke længe, før jeg spottede de første gåsegribbe i luften. Jeg gik videre, og på et tidspunkt satte jeg mig stille med mit kamera og bare nød dem på afstand.

Efter noget tid blev de mere modige og kom ret tæt på ─ faktisk så tæt på at jeg ikke kunne bruge mine fulde 500 mm zoom og måtte zoom ud igen. Det gav et fedt sus og en kæmpe oplevelse.

Jeg mødte også nogle geder, men jeg er usikker på hvor frie de var. Efter jeg kom hjem med billederne, så jeg de gule tags i ørerne.

Jeg troede, at jeg havde været heldig at se bjerggeder, men jeg grinede bare lidt af mig selv og tænkte, at man ikke kan være lige heldig hver gang.

Troede jeg var heldig at se bjerggeder, det var jeg desværre ikke.

Overnatningsinfo

I Artziniega overnattede jeg på et freespot ved en sportsplads. Der var utroligt stille, om det var pga. af, at det regnede, ved jeg ikke. Der var gratis tømning af toilet og gråvand samt påfyldning af vand. Elektricitet skulle man tilkøbe, hvilket jeg gjorde, da det havde været dårligt vejr længe, og jeg havde arbejdet non stop. Jeg trængte til at booste mine batterier helt op. Mønter til strøm kan købes i byen, og det var nævnt flere steder. Da min overnatning var en aften i weekenden, købte jeg 12 timer for 3 EUR.

Link til pladsen: Motorhome Area (Kan også findes på CamperContact)

Heldigvis var der ledige pladser

I Santander kan man vel godt sige, at jeg landede på en række. Jeg var så heldig, at der stadig var få ledige pladser, da jeg ankom.

Der er et skønt grønt område lige nedfor ─ en slags oase inde i byen. Det er ret specielt, synes jeg. Og det var godt besøgt at børnefamilier og hundeluftere, mens jeg var der.

Link til pladsen: Motorhome Area (Kan også findes på CamperContact)

Holdeplads

Jeg kan varmt anbefale at køre over dette pas og nyde de smukke udsigter. Pak en madpakke, og sæt jer ud i klipperne. God tur derude.

Rullende hilsner

Anja

Galleri

Anja Robanke
Jeg har solgt alt, hvad jeg ejer og forfulgt min drøm om en livsstil på vejen med få ejendele. Jeg bor i min autocamper Hugo, og her arbejder jeg som grafiker, foredragsholder og fotograf, samtidig med jeg kører rundt og oplever naturen herhjemme og i udlandet. Anja er tilknyttet Alt om Autocamperen som freelance skribent.