I sommeren 2019 gik vores autocampertur til Rjukan i det sydlige Norge. Vi har rejst meget i Norge, og det eneste, vi beslutter på forhånd, er retningen. Vi bruger turistattraktionerne som pejlemærker, og ellers lader vi os inspirere af vejrudsigterne og de attraktioner, som bare kommer “dumpende ind” på ruten. Og det er jo netop det, der er fantastisk ved at køre autocamper – fleksibilitet i tid og rum og masser af plads til spontanitet.

Rjukan autocamperplads

På denne tur havde vi besluttet, at vi ville gense Rjukan, der ligger ved Telemarken ca. 300 km nord for Kristiansand. Byen er charmerende og har ca. 4.000 indbyggere. Byen har en fin autocamperplads centralt i byen. Der er strøm og offentlige toiletter ca. 300 meter fra pladsen, som koster 150 NOK pr. nat. Lige overfor pladsen ligger en REMA 1000, og Rjukan har en del cafeer og restauranter centralt i byen.

Rjukan turistattraktioner

I Rjukan findes bl.a. Krossobanen, som er en gammel elevator/svævebane, der går fra bunden af dalen/byen og op til toppen af fjeldene. Den blev bygget, så indbyggerne i Rjukan kunne se lidt af sollyset i vinterhalvåret. Det er en ganske speciel oplevelse at tage banen op til kanten af Telemarken. Man kan tage cykler med i svævebanen, og fra toppen kan man cykle rundt på nogle af de mange grusveje der er i Telemarken. Det kan stærkt anbefales.

Rjukan i 2. verdenskrig

I 1934 lavede Norsk Hydro det først tungtvandsanlæg (se faktaboks) i Vemok, som er en mindre bygd ca. 5 km vest for Rjukan. Dette anlæg fik en afgørende betydning for den tyske krigsindustri under 2. verdenskrig.

Den allierede efterretningstjeneste havde naturligvis kendskab til produktionen af tungt vand, og at det var i fremstillingen af en atombombe. En kommandostyrke bestående af norske og britiske soldater infiltrerede og sprængte væsentlige dele af produktionsapparatet. Sabotageaktionen er senere blevet filmatiseret i filmen “Telemarkens Helte”, som har Kirk Douglas i hovedrollen. Anlægget står intakt i dag og er museum for Norsk Industri samt luftangrebet og sabotageaktionerne.

Norge i al slags vejr

Norge er et stærkt vanedannede turistmål. Man kan komme igen og igen og altid se og opleve nye ting. Alle taler om vejret og myggeplagen i Norge, og man skal da også være forberedt på alle vejrtyper. Man kan argumentere for, at solen altid skinner i Rjukan. En af de store turistattraktioner er nemlig solspejlet, der hvert år forsyner nordmændene og turisterne i Rjukan med sol, selv på den helt mørke tid på året. Myg har vi aldrig oplevet som et problem.

Norge er et stærkt vanedannede turistmål

Tungt vand adskiller sig fra almindeligt vand, ved at brinten er erstattet af deuterium. Mens en brintkerne kun indeholder én proton, består en deuteriumkerne både af en
proton og en neutron.

FAKTA:
Tungt vand adskiller sig fra almindeligt vand, ved at brinten er erstattet af deuterium. Mens en brintkerne kun indeholder én proton, består en deuteriumkerne både af en proton og en neutron.

Herved bliver deuteriumkernen tungere end brintkernen svarende til vægten af neutronen. Tungt vand vejer cirka ti procent mere end almindeligt vand. I det kemiske sprog skrives almindeligt vand som H2O, mens tungt vand er D2O.

Nyttige links:
Autocamperplads Rjukan: Campercontact
Krosobanen: www.krosobanen.no
Rjukan: Wikepedia
Solspejl Rjukan: Visitnorway

Jan Mattsson
Jan er pensioneret fra Forsvaret. Jan har tilegnet sig mange kompetencer, blandt andet via udstationeringer og udsendelser til forskellige verdensdele i forbindelse med jobbet hos forsvaret. Jan og hans kone Bente har selv autocamper. De har kørt autocamper i rigtig mange lande. Jan er tilknyttet Alt om Autocamperen som freelance skribent.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her