Nu og fremover kender du den præcise vægt på din autocamper, når du køber den hos Autocamp. Vi har indkøbt en vægt og vejet alle vogne i vores udstilling. “Ingen af vores kunder skal køre fra os i deres nye autocamper uden at kende vognens vægt. Det giver dem en tryghed, og samtidig slipper de for at køre rundt og lede efter en åben korn- og foderstofforretning med en ledig vægt”, siger salgschef Lasse Petersen fra Autocamp i Låsby.

I en række Facebookgrupper for autocampister er vognenes vægt og vægtoverskridelse jævnligt til debat. “Hos Autocamp går vi op i vores kunders sikkerhed. Derfor bliver alle vogne vejet nu og fremover. Al skiltning af en autocampers vægt i udstillingen og på vores website kan du regne med”, siger Lasse Petersen.

Hvad vejer din vogn fuldt udrustet?

De fleste køber en vogn til lille kørekort med en totalvægt på maksimalt 3.500 kg. Men ét er autocamperens basisvægt som oplyst af fabrikken. Noget andet er vægten, når camperen er blevet udstyret efter kundens ønsker. “Når vi bestiller en ny autocamper for en kunde, har vi lommeregneren flittigt i brug. Hvad vejer vognen fra fabrikken? Hvor mange kg er der tilbage til det ekstraudstyr, som vores kunde ønsker sig mest?”, siger Lasse. Automatgear? Større motor? Alde-varme? Blot for at nævne nogle af de ting, der skal indbygges i vognen på fabrikken.

“Vi har indkøbt en vægt og vejet alle vogne i vores udstilling”

Vores kunder kender vognens vægt

Vi har indkøbt en vægt og vejet alle vogne i vores udstilling, udtaler Lasse Petersen fra Autocamp i Låsby. Her vejes en ny autocamper i udstillingen i Låsby

Når vognen bliver leveret til Autocamp, går teknikere i gang med at montere og installere det ekstraudstyr, som kunden har bestilt: Et ekstra bodelsbatteri, en inverter, markise, cykelholder, tv-antenne, solceller, aircondition og måske hydrauliske støtteben. “I den proces stiger vægten en del. Og derfor er vores nye vægt en ekstra sikkerhed for vores kunder, så de kender vognens vægt, når de kører den hjem fra Låsby,” siger salgschefen.

Vognens vægt svinger noget

Inden man drager ud på sin første tur i en autocamper under 3.500 kg, skal man lære at begrænse sig og kun pakke det nødvendige. Det kan kræve fravalg af tunge løsninger, og man skal virkelig overveje, hvad der skal med i vognen allerede fra 2 personer og op.

Du bør selvfølgelig kende din vogns reelle køreklare vægt, men du ved også, at den bliver påvirket af, om du har 1 eller 2 fyldte gasflasker med. Om du har fyldt lidt eller meget friskvand på. Om dieseltanken er fuld eller halvfuld, og om køleskab og fryser er fyldt.

Har du pakket til en weekend eller til en månedlang rejse? Hvor meget camping- og fritidsudstyr er der behov for? Det kan betyde, at du er tæt på eller over de tilladte 3.500 kg. Og det kan bevirke, at du ikke har frivægt til at købe specialiteter, vin og øl med hjem fra udlandet.

Flere køber større campere

I de senere år er garagerne vokset i mange autocampere, så man har plads til meget mere udstyr. Men igen bliver vægten en udfordring for de fleste. I langt de fleste campere er der færre kilo til rådighed, end man kunne ønske sig. Derfor vælger en del af Autocamps kunder at købe en autocamper, der kræver stort kørekort. Herved slipper de for at tænke på vægten af alt det, de vil have med på deres rejser. Det åbner desuden for en række nye muligheder, hvis man fx vil have tungt udstyr som motorcykel, scooter eller dykkerudstyr med i garagen, slutter Lasse Petersen fra Autocamp i Låsby.


Kontakt info til Autocamp


Autocamp A/S
Århusvej 10A
8670 Låsby
Tlf: 7025 4300



Om Autocamp

Autocamp, som ligger i Låsby mellem Århus og Silkeborg, sælger og servicerer autocampere, og virksomheden har med sin mere end 20-årige historie og erfaring opnået status som Danmarks største specialværksted for autocampere. Her udføres reparationer og istandsættelse af autocampere, og den store lounge giver dig mulighed for at vente, mens din autocamper er under kærlig behandling af de dygtige folk på værkstedet.

Autocamp, som er grundlagt af Johannes Dahl, startede i lokaler i Tilst ved Århus, men flyttede i 2006 til nybyggede lokaler, der er indrettet med et showroom på hele 1.680 m2 og et topmoderne værksted på 840 m2. Virksomheden forhandler mærker som Adria, Carado, Eura Mobil, Hymer, Karmann-Mobil og Concorde.

Autocamp har i januar 2021 indledt generationsskifte. Lasse Petersen og Torben Bechmann Anthony er nu medejere af Autocamp med henblik på senere helt at overtage virksomheden. I marts 2021 omdannes Autocamp Aps til et aktieselskab.

Det store team af folk i både salg, administration og på værkstedet kan hjælpe dig med rådgivning, når du skal vælge den rigtige autocamper, og de vil gøre alt for, at du får en god indkøbsoplevelse.

Per Ræbild
Per har flere års erfaring i at køre autocamper. Per er primært tovholder i fællesskabet. Per har en del viden omkring IT og andet teknik, og Per deler gerne ud af sine erfaringer, både når han er hjemme, og når han er på tur rundt i europa i autocamperen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her