Igennem et par dage har der verseret en del diskussion på de sociale medier omkring et nyt skilt på autocamperpladsen på Ringkøbing Havn (Camper Contact sitecode 11922). Skiltets anvisninger giver nye begrænsninger for autocampere. Der må således ikke tages stole, stole og grill frem, da dette er blevet forbudt.

Nye skilte på Ringkøbing Havn forbyder at tage borde og stole ud under ophold på pladsen

Alt om Autocamperen er i dialog med kommunen

På baggrund af overstående har Alt om Autocamperen (AOAC) indledt en dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune med henblik på at forstå motivet bag begrænsningerne, og også for at være proaktiv i forhold til at påvirke kommunen til at ændre dette forbud på autocamperpladsen.

Ringkøbing-Skjern Kommune er bevidst om, at det vil skabe en vis røre i autocampersegmentet, derfor vil kommunen nu afholde et internt møde for at få et overblik over situationen. Vi har naturligvis stillet viden og ekspertise til rådighed, således at kommunens endelige beslutning forhåbentlig kan imødekomme autocampersegmentet. Vi har naturligvis også gjort opmærksom på, at detailhandlen vil miste omsætning, fordi autocamperturisterne sandsynligvis vælger en anden kommune at raste i.

Vi orienterer, når der er nyt i sagen

Ringkøbing-Skjern Kommune orienterer AOAC, når der foreligger nyt i sagen, hvilket må formodes at ske i indeværende uge. Derefter orienterer vi her på siden samt på diverse sociale medier.

Jan er pensioneret fra Forsvaret. Jan har tilegnet sig mange kompetencer, blandt andet via udstationeringer og udsendelser til forskellige verdensdele i forbindelse med jobbet hos forsvaret. Jan og hans kone Bente har selv autocamper. De har kørt autocamper i rigtig mange lande. Jan er tilknyttet Alt om Autocamperen som freelance skribent.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her