Sibirisk kulde giver længsel efter forår. Mens vi sidder indendørs og varmer os ved brændeovnen eller radiatoren, kan vi ikke lade være med at tænke tilbage på vores mange ture i autocamperen. Vi længes allerede nu efter forår og varme, så vi igen kan komme på landevejene og nyde både Danmark og andre skønne steder. Mens vi længes, vil vi gerne dele denne lille rejseberetning fra vores tur til Præstø sidste år i pinsen med jer.

Præstø – en idyllisk købstad

Vi skulle ikke køre langt fra København, før vi ankom til den lille, romantiske købstad, Præstø. Her fandt vi både den skønne fjord og havn, som alt sammen stadig har en skøn udstråling af nostalgi og ikke mindst romantik. Her er stadig mange skibe i havnen, og eftersom der er plads til hele 300 både, er det et mekka for lystsejlere. Og denne pinselørdag vrimlede det da også med dem. Præstø ligger perfekt tæt på vandet, og den gamle købstad har mange hyggelig, gamle gader. Havnen byder på flere hyggelige spisesteder, og vi benyttede lejligheden til at nyde en brunch på Cafe Mocca. Det kan godt anbefales, og prisen er fornuftig.

Romantisk by

Kun en halv time fra Møn ligger den romantiske købstad Præstø. Atmosfæren omkring Præstø Fjord og Havn oser af nostalgi og romantik. Skibene kommer her stadig, og med 300 pladser er havnen et paradis for lystsejlere. Det vrimler med gamle huse, som ligger på række i de velbevarede gader, hvor man næsten føler sig hensat til samme univers rent tidsmæssigt, som starten på den populære Matador Tv-serie.

H. C. Andersen, Grundtvig og Thorvaldsen var hyppige gæster på egnen i og omkring Præstø

Historisk egn

Historien siger, at både H. C. Andersen, Grundtvig og Thorvaldsen var hyppige gæster på egnen i og omkring Præstø. Og Thorvaldsens mange værker kan opleves i hans gamle atelier på Nysø Gods. Skulle I blive fristet til at tage permanent ophold i Præstø og ved det smukke gods, så kan I leje en af de mange boliger, som stadig hører under godset. Der er hverken sparet på stemningen eller romantikken i de mange, gamle bygninger. Men hvis I foretrækker en oplevelse i kunstens tegn i stedet for, så kan I besøge Thorvaldsens samling, som kan ses i hans gamle atelier på godset. På godset avler man ud over mange almindelige landbrugsafgrøder og skov også Danmarks mindste hesterace, Dansk Miniaturehest. Hestene kan ses, når man går en tur i den ualmindeligt smukke park, som ligger ved godset. Der er i det hele taget en fantastisk natur i hele området i og omkring godset og også omkring resten af Præstø.

Oplevelser i naturen

Er I kommet en tur til Præstø, så er det også oplagt at opleve nogle af de mange spændende ting, som kan opleves på Møn. Og har I cyklerne med, så kan det anbefales at benytte Panoramaruten fra Præstø, som fører jer ud på mange smukke oplevelser på egnen. Her vil I opleve romantik, smukke udsigter og idylliske udsigter, som sjældent ses bedre i Danmark. Men også en gåtur langs med den smukke fjord af den afmærkede rute langs med fjorden er en oplevelse i sig selv. Her kommer man både ud i skov og eng, og har det meste af vejen udsigt til Præstø Fjord. Ruten er nem at finde, da den er skiltet lige ved autocamperpladsen.

Historisk sted

Selve Præstø og omegn byder på mange historiske steder. Blandt andet var det her ved Jungshoved, at Gøngehøvdingen Svend Poulsen tilføjede fjenden svære tab under svenskekrigene i 1658-59. I selve byen ligger et gammelt, evangeliske kloster, som dog ikke fungerer som sådan mere. Tidligere bestod klosteret af flere bygninger, men en del af klosteret blev af lensmanden ved Jungs Hoved befalet nedrevet, og murstene herfra blev anvendt, da man byggede Københavns Slot. Gøngehøvdingen har også sat sit præg på byen, hvilket man kan fornemme, når man læser gade- og vejnavnene, som i høj grad er opkaldt efter samme gøngehøvding. Man finder både torve og pladser, som bærer hans navn som en hyldes til hans kamp mod de svenske soldater på Præstø-, Stevns- og Køgeegnen.

Autocamperpladsen

Autocamperpladsen ved havnen byder på hyggelige pladser, og vi var heldig at få den yderste plads, så vi kunne nyde pinsen og pinsesolen i første række til fjorden. Udsigten kan varmt anbefales, og det samme kan det at slentre en lille tur enten i den hyggelige, lille by eller på den aktive havn eller for den sags skyld i området omkring Præstø, hvor man mange steder har formået at bevare de gamle huse, så man stadig kan få tidligere tider. På selve pladsen er der strøm og vand lige ved bilen, og prisen er kr. 150,00 per overnatning. Man trækker en billet på havnekontoret, og det fungerer nemt og enkelt. Tømning af toilet foregår i en separat bygning lige bag ved bygningen, som vender ud mod pladsen, og som indeholder bad og toilet. Vi benyttede ikke selve bad- og toiletbygningen, men det var der mange sejlere og andre autocamperbrugere, der gjorde, og deres vurdering var, at det var super pænt og i orden. Det eneste lille minus er, der mangler mulighed for tømning af gråvand.

Alt i alt en god og positiv oplevelse, som vi gerne anbefaler til andre.


Fakta:
Præstø Havn
Havnepladsen 14
4720 Præstø
GPS: N 55 07 28 E 12 02 36
Pris: D. kr. 150,00 incl. El, vand, toilet tømning og fri WIFI.
Læs mere på Camper-parkering: Præstø Havn

Per Ræbild
Per har flere års erfaring i at køre autocamper. Per er primært tovholder i fællesskabet. Per har en del viden omkring IT og andet teknik, og Per deler gerne ud af sine erfaringer, både når han er hjemme, og når han er på tur rundt i europa i autocamperen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her