I dag tog jeg afsked med en tro følgesvend – en Bürstner Nexxo, der i 15 år har været meget mere end blot et køretøj. Autocamperen blev købt for arven efter mine forældre, og måske netop derfor føltes det, som om den bar både minder, kærlighed og rødder med sig hver eneste gang motoren blev startet.
Allerede i 2010, som 48-årig, blev denne autocamper mit hjem, mit arbejdsrum og min trygge havn. Jeg var blandt de første herhjemme, der valgte at leve og arbejde fuld tid i en autocamper – og for mig blev det til meget mere end en praktisk løsning. Det blev en livsstil. En frihed. En mulighed for at lade livet udfolde sig dér, hvor hjertet længtes, og hvor vejene åbnede sig
Jeg husker især Provence. De endeløse marker af lavendel, hvor luften sitrede af duft og farver, mens solen gik ned over vinmarkerne. At sidde foran camperen med et glas lokal vin, høre cikadernes sang og vide, at mit hjem stod lige bag mig – dér forstod jeg for alvor, hvad denne frihed betød. Det var ikke blot at rejse, men at leve midt i oplevelserne.
Jeg husker især Provence, DUFTEN FRA De endeløse marker af lavendel
Hvert hjørne af Europa har sat sit aftryk: morgenkaffe ved havet, stille nætter under stjernerne og de mange møder med mennesker, der siden blev til venner. Hver kilometer på tælleren gemmer på en historie.
Nu går camperen videre til en ny ejer. Det er vemodigt, men også smukt – for camperen fortjener at leve videre, bringe nye eventyr og skabe nye minder. Jeg håber, den nye ejer vil mærke den samme glæde og frihed, som jeg har gjort, når vejen åbner sig foran en.
For denne Bürstner Nexxo var aldrig bare en bil, den var indbegrebet af frihed
Jeg købte den for arven efter mine forældre. De nåede desværre aldrig selv at udleve drømmen om en autocamper og køre sydover, når vinteren lagde sig tungt over Danmark. Men jeg håber, de har fulgt med fra oven – og at de glæder sig over, at jeg har levet drømmen for os alle tre.
På den måde blev hvert eneste eventyr på vejene ikke kun mit, men også deres. Og sådan vil minderne leve videre – i mig, i camperen, og i den frihedstrang, som aldrig forsvinder.
