Tak for en fantastisk weekend til Asaa Havn træffet 2024!
Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der deltog i Asaa Havn træffet 2024. Weekenden bød på skøn live musik, fællesskab og masser af hygge ved havnen. Det var en fornøjelse at se så mange autocampere samlet, og vi er overvældede over den fantastiske opbakning fra jer alle.
Tak til musikerne, som sørgede for den gode stemning, og til alle de frivillige, som hjalp med at gøre arrangementet muligt. Vi håber, at I nød weekenden lige så meget som os, og vi ser allerede frem til næste års træf, som løber af stablen i weekenden fra den 5. til 7. september 2025.
Mange deltagere tilkendegav allerede på træffet at de ønskede at reservere plads til træffet i 2025. Hvis du udfylder formularen herunder, reserverer vi en plads til dig til næste år.
Har du konstruktiv kritik og/eller forslag til træffet i 2025, må du gerne notere dette i formularen herunder.
På gensyn i 2025!