Tæt på skov og strand og i særdeles rolige omgivelser ved Aabenraa i det sydøstlige Sønderjylland finder du Camperstop Aabenraa. Pladsen ligger blot 2 kilometer fra Aabenraa centrum, og der er plads til 30 autocampere. Alle pladser har mulighed for tilslutning til el. Pladserne er fra 6 x 10 meter og alle har grus- eller græsbelægning. Der er ind- og udkørsel hele døgnet. Du skal blot benytte kort eller kode.

Faciliteter

Camperstop Aabenraa har alle de faciliteter, du skal bruge, når du kører autocamper. Her er både mulighed for tømning af toilet og spildevand, og du kan også tanke frisk vand. Der er ligeledes etableret helt nye toilet- og badefaciliteter. Du får adgang til alle faciliteter med et adgangskort, som du kan købe i automaten på pladsen (ny automat kommer snart).

Camperstop Aabenraa´s meget fine serviceplads til autocampere. Her er både mulighed for tømning af toilet og spildevand, og du kan også tanke frisk vand.

Hvis du gerne vil have morgenbrød eller morgenbuffet, kan du bestille i receptionen på Aabenraa Citycamping, som også står bag autocamperpladsen.

Naturskøn placering

Camperstop Aabenraa ligger blot 500 meter fra skoven. Her er der rig mulighed for at både gå- og cykelture. Og vender du dig i modsat retning, så er der kun 500 meter til standen. Skulle du trænge til en dukkert i fjorden, så kan du benytte badebroen. Og er du til boldspil, så finder du også baner til beach volley på stranden. Ved stranden ligger både en restaurant og en iskiosk. Foretrækker du at tage din dukkert i en svømmehal, så ligger Aabenraa svømmehal blot 1 kilometer fra pladsen.

Tæt på skov og strand og i særdeles rolige omgivelser ved Aabenraa i det sydøstlige Sønderjylland finder du Camperstop Aabenraa

Når du er i Aabenraa, så kan du nyde naturen fra cykel. Der er etableret cykelsti langs med Flensborg Fjord. Her kommer du gennem det østlige grænseland og flere større byer, som for eksempel Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

På Camperstop Aabenraa holder man i grønne omgivelser. Pladsen ligger blot 500 meter fra skoven. Her er der rig mulighed for at både gå- og cykelture.

Foretrækker du vandreture, så strækker Gendarmstien sig helt fra den dansk-tyske grænse ved Padborg og Kollund, Gråsten, Broagerland og Vemminbund, forbi Dybøl og videre til Sønderborg og Høruphav på Als. Langt den største del af turen foregår langs med kysten, og du kommer desuden gennem et afvekslende landskab med skove, moser og enge.

Du finder mange andre skønne naturoplevelser omkring Aabenraa. Du kan læse mere om dem på Visitsønderjylland.dk

Kulturelle oplevelser

I Aabenraa finder du Danmarks mindste og hyggeligste slot, Brundlund Slot. Her har man både en permanent kunstudstilling men også skiftende udstillinger. Der er derfor altid noget nyt at se, hvis man med mellemrum besøger slottet.

Frøslevlejren og de dansksindedes mødested er også et besøg værd. Desuden byder Aabenraa og omegn på mange forskellige muligheder for at opleve dansk søfartshistorie.


Fakta:
Pris: 100 kr. pr. døgn inklusive toilet og tømning

Bad, strøm og vand betales efter forbrug via Tally-kort

Ind- og udtjekning foregår via automat og kan ske 24/7 hele året rundt

Afstand til Aabenraa gågade: cirka 2,5 kilometer

Tip: medbring kiler. Pladsen er en smule kuperet.

Adresse info:
Camperstop Aabenraa
Aabenraa City Camping
Sønderskovvej 100
DK-6200 Aabenraa

www.camperstop.dk
E-mail: mail@fjordlyst.dk

Tlf: +45 74 62 26 99

I øvrigt: Beliggenheden er ved Aabenraa City Camping, hvor du også kan spise i den lille restaurant, bestille morgenbrød, købe is og så videre.

Foto: Søren Hald

Lisbeth lever af at skrive. Hun er selvstændig i Ziegler Communication, Lisbeth er tekstforfatter og translatør. Det bliver til mange forskellige opgaver som spænder lige fra oversættelser af EU-forordninger og direktiver til produktbeskrivelser for NIKE og mange andre store virksomheder. Lisbeth arbejder Freelance for Alt om Autocamperen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her