Tiden nærmer sig for det populære træf på Asaa Havn. Vi er super glade og taknemmelige for at træffet er fuldt booket, og dette vel at mærke inden vi officielt havde annonceret det.

Vi er derfor også uendeligt kede af, at vi desværre er nødt til at aflyse træffet, som var planlagt til afholdelse i weekenden den 18. til 20. september 2020.

Vi har i går, i samråd med Havnebestyrelsen for Asaa Havn, besluttet at aflyse træffet. Det har ikke været nogen nem beslutning. Årsagen er, at hverken Alt om Autocamperen eller bestyrelsen for Asaa Havn ønsker at tage unødvendige risici, og samtidig betyder Covid-19 restriktionerne, at det ville blive et meget anderledes træf end tidligere, dels fordi der ikke vil blive mulighed for at afholde buffet, at samles til måltiderne og ikke mindst være mulighed for musik og dans. De foregående år har der været en helt unik stemning. Den ønsker vi ikke at sætte over styr.

MEN ─ vi har i stedet besluttet at forsøge at afholde 2 træf på Asaa Havn i 2021. Sandsynligvis et i foråret og et i September 2021. Naturligvis forudsat at situationen omkring Covid-19 har ændret sig. Datoerne er ikke endeligt fastlagte, men i de kommende uger drøfter vi dette med Asaa Havn.

Alle, som var forhåndstilmeldt det aflyste træf, bliver automatisk tilbudt plads i 2021.

Vi ønsker alle en fortsat god sommer. Meteorologerne “lover” heldigvis, at den kommer nu.