corona tyskland

Ferien står for døren for de fleste, og det kan ikke udelukkes, at nogle vil en tur til Tyskland. Hvis det er tilfældet, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Nedenstående er de bestemmelser vedrørende COVID-19, som er opdateret 1. juli. Referencegrundlaget er informationer fra den tyske ambassade i Danmark.

Rejse inden for EU eller Schengen-området

De midlertidige indrejserestriktioner, som Tyskland havde for EU-borgere, blev ophævet pr 21. juni. Ved rejse i Tyskland kan man blive udsat for mere kontrol, der kan stilles spørgsmål, og i tvivlsomme tilfælde kan det også munde ud i en sundhedskontrol.

Hvordan skal man så gebærde sig i Tyskland, og hvilken adfærd er “legal”?

Nogle attraktioner og forretninger kan være lukkede, eller kan forventes at have begrænset adgang. De fleste butikker har lov til at åbne, men adgangen kan være begrænset. Kunderne er også forpligtet til at dække deres mund og næse, dvs. ved at bære en maske eller bruge et tørklæde. Mund og næse skal også være dækket i forbindelse med al offentlig transport.

Lokale foranstaltninger kan være iværksat

Foranstaltninger til bekæmpelse af spredning af COVID-19 er underlagt lokal regulering. Dette kan omfatte karantæneforanstaltninger i tilfælde af en bekræftet infektion.

Den internationale rådgivning om reduktion af spredningen af COVID-19 bør følges. Dette inkluderer at vaske hænder regelmæssigt og grundigt med sæbe i 20-30 sekunder, nyse i albuen, holde afstand fra andre mennesker og undgå håndtryk.

Offentlig transport bør undgås for yderligere at reducere risikoen for smitte.

Hold dig orienteret lokalt og nationalt

Man skal være opmærksom på at restriktioner kan blive indført med kort varsel, så man bør holde sig orienteret om forholdene i Tyskland. Dette gøres ved at følge med i de lokale medier, og eller ved udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Sie müssen einen wirklich schönen Urlaub haben und vorsichtig fahren