træf asaa havn

OBS! træffet er allerede fuldt booket. Du er velkommen til at taste tilmelding alligevel, derved kommer du på venteliste, og kommer der afbud får du besked (senest d. 15-9)

I weekenden 20., 21. og 22. september 2019 kan du komme med til autocamper-weekend på Asaa Havn. Weekenden byder på alt fra kaffe og kage til fest med live musik og lækker middag, mulighed for deltagelse i frivillige events, mulighed for vinterbadning og meget meget mere.

Asaa Havn har ovenpå sidste års kæmpe succes i forbindelses med indvielsen af autocamperpladsen på havnen valgt at afholde endnu et arrangement for alle autocamperbrugere. Du er derfor inviteret til at deltage i dette års begivenhed, der finder sted fra fredag 20. september til søndag d. 22. september.

Autocamper-weekend med stor fest og god mad for kun 250,00 kr. pr. person

Autocamper-weekenden starter fra fredag eftermiddag, hvor du kan ankomme fra kl. 14:00. Herefter indleder vi med gratis kaffe og kage i ”den røde hal” kl. 16:00. Fredag aften er der fællesspisning i ”den røde hal”. Her kan du selv medbringe din mad og drikke, men du er også velkommen til at købe mad i cafeen på havnen.

Lørdag starter med gratis rundstykker i ”den røde hal”. Kl. 10:00 åbner Asaa Havnemuseum, og samtidig byder Asaa Vinterbaderklub på en kold dukkert med mulighed for saunaophold. Kl. 18:00 serverer Asaa Havn en lækker middag, og efterfølgende er der musik og dans. Musikken leveres af det lokale band Hopeless, og de spiller frem til kl. 01:00. Søndag kl. 10:00 er der rundstykker i den røde hal, derefter siger vi farvel og tak for denne gang.

Du får hele arrangementet inkl. overnatning på havnen for kun 250,00 kr. pr. person.

Gratis events om lithiumbatterier og wi-fi i autocamperen for interesserede

Alt om Autocamperen har i forbindelse med træffet besluttet, at vi tilbyder 2 gratis events for deltagerne. De 2 events vil blive afholdt lørdag, og de varer begge fra ca. 60 til 90 minutter. Til den ene event vil Sten Sørensen og Ole Poulsen fortælle om lithiumbatterier i autocamperen. De viser nogle konkrete eksempler på installation af lithium, samtidig vil de vise eksempler på økonomien ved at installere lithium i autocamperen. Vi har udstyr med, så du fysisk kan se en installation og stille spørgsmål hertil.

Til den anden event vil vi demonstrere, hvorledes man kan benytte EZV4 som wi-fi center i autocamperen. Per Ræbild og Knud Bay står for denne event. Også her vil demonstrationen foregå, så alle kan følge med.

Fordelagtigt tilbud i forbindelse med autocamper-weekend

Vi har fået producenten af EZV4 til at sponsere et super godt tilbud til deltagerne på træffet på Asaa Havn. Da vi på Alt om Autocamperen også ønsker at tilbuddet skal være medvirkende til, at Asaa Havn får succes med træffet, så har vi besluttet, at tilbuddet er forbeholdt deltagerne på træffet.

Derfor er tilbuddet som følger: hvis du bestiller 1 stk. EZV4 på selve træffet, så refunderer vi hele træfgebyret på de kr. 500,00 (2 personer x 250,00) – derved bliver prisen på EZV4 reduceret fra 1.199,00 kr. til KUN 699,00 kr.

Vi håber at se en en masse glade deltagere. Træffet er åbent for alle, uanset hvilken forening du er medlem af. Og er du ikke medlem af en forening, er du selvfølgelig også velkommen.

Tilmelding

Vi har gjort det nemt for dig at melde dig til. Du skal blot udfylde felterne herunder og klikke på send tilmelding. Du modtager efterfølgende bekræftelse med betalingsoplysninger.

Tilmelding Asaa 2019