grønhøj kro
Gregers Laigaard  – manden bag Morten Korch-museet på Grønhøj Kro inviterer igen til veterantræf og Morten Korch-fest  på heden

Morten Korch-fest på Grønhøj Kro – Gregers Laigaard fra Grønhøj Kro byder igen velkommen til veterantræf med fly, biler og motorcykler – samt ikke at forglemme, den store Morten Korch-fest lørdag aften på Grønhøj Kro. Arrangementet afholdes lørdag den 3. august 2019.

Morten Korch-fest på heden er for alle – også autocampere. Autocampere kan som tidligere år parkere på den store grønne plads bag Grønhøj Kro. Man kan parkere fra fredag den 2. august til søndag den 4. august. Fredag kan man ankomme fra kl 10.00. Søndag skal der være en anden event på Grønhøj Kro, og derfor skal pladsen forlades senest kl 10.00 søndag.

Morten Korch-fest, veteranudstilling og træf for alle autocampere

Alle er velkomne, og det er uanset hvilken autocamperforening, du er medlem af. Er du ikke medlem af nogen forening, så er du naturligvis også velkommen.

Veterantræf med fly, biler og motorcykler

Det store veterantræf afholdes lørdag fra 10.00 til 16.00. Det er 13. år i træk der afholdes ”Veterantræf på heden”. ”Veterantræf på heden” får både besøg af mange forskellige veteranbiler, -motorcykler og -fly. Du vil kunne opleve, at de gamle veteranfly lander direkte på udstillingspladsen.

Lørdag aften skal der festes

Lørdag kl 18.00 starter Morten Korch-festen med fællesmiddag. Der vil blive serveret marineret svinekam med salat og kartoffelsalat, samt kaffe og småkager. Der må ikke medbringes egne drikkevarer, men de kan købes til rimelige priser.

Efter middagen spiller orkestret ” Det gamle Guld” op til dans med masser af 50´er og 60´er-evergrens. Gregers Laigaard, der er krofatter på Grønhøj Kro, er et af bandmedlemmerne i ”Det gamle Guld”. Gregers er også garant for nogle af de populære Morten Korch-hits. Hvem kan ikke synge med på ”Er du dus med himlens fugle”? Der vil med garanti blive mulighed for fællessang til nogle af de største Morten Korch-klassikere.

I år vil Dahlgårds Tivoli endvidere være til stede i forbindelse med Morten Korch-festen.

Prisen for træffet er kun. Kr. 200,00 per person. Prisen dækker ophold (fredag til søndag), mad og musik lørdag aften samt indgang til veterantræffet.

Tilmelding og betaling

Du kan tilmelde dig direkte til Grønhøj kro på tlf. 2078 9872, eller ved at sende e-mail til info@gronhojkro.dk. Betalingen skal ske til Gregers Laigaard ved ankomst til Grønhøj Kro.