Ny Bürstner autocamper lyseo
Den nye autocamper fra Bürstner, Lyseo M, er bygget på Mercedes Sprinter-chassis

Ny autocamper præsenteres af Bürstner her kort før offentliggørelse af de nye 2020-autocamper-modeller. Autocamperen Lyseo M er bygget på Mercedes-Benz Sprinter-chassis. Autocamperen kombinerer de typiske Bürstner-værdier: harmonisk indretning, ergonomiske løsninger og intelligent udnyttelse af pladsen på en hidtil uset måde og på et Mercedes-chassis.

Den nye autocamper fra Bürstner Lyseo M ”Harmony Line” er et nyt medlem af den store Bürstner autocamper familie. Totallængden er under syv meter, og den kan fås med både manuel og automatisk gearkasse. ”High-frame”-chassiset fra Mercedes, der er lakeret i grå metallak, har baghjulstræk og gennemgående gulv.

Lyseo M bygger på gennemprøvet Mercedes-teknologi med masser af assistentsystemer, som man i dag kun kender fra personbiler, hvilket inkluderer sideassistent, kørelysassistent, aktiv bremseassistent, bjergkørselsassistent og meget mere.

På grund af den nye flotte bagende med de nyudviklede Bürstner hybrid baglygter, er Lyseo M let genkendelig, også i mørke.

Lyseo har fået ny flot bagende som er let genkendelig – også i mørke

Lyseo M er en Mercedes i Bürstner-stil. Autocamperen tilbyder ekstraordinær indretning, materialer af høj kvalitet, behageligt interiør og nye hyndestofkombinationer. For at understrege disse særlige funktioner er autocamperen kun tilgængelig i den designorienterede version “Harmony Line”. De nye hyndestofvarianter Rosario Pure, Merida Pure og Bari Pure understreger ejerens individuelle stil og gør interiøret i Lyseo M meget eksklusivt.

Det nyudviklede Skyroof XL kombinerer et nydesignet loftpanel i letvægtsmaterialer med indirekte belysning (ikke i forbindelse med hæveseng). Med lys- og vindueskonceptet virker Lyseo M mere rummelig og lys om dagen, og bliver en hyggelig stue om aftenen, når mørket falder på. Derudover er området beskyttet mod uønskede blikke takket være det nye Vario blind med intelligent dæmpning. I soveområdet er vægbeklædningen med den nyudviklede Ambiente belysning et smukt blikfang.

Autocamperen Lyseo M nyfortolker intelligent udnyttelse af rummet

Den nye Lyseo M bliver tilgængelig i to grundplaner. 660 og 690 G er hver især kendetegnet ved deres intelligente udnyttelse af rummet. 660 imponerer bagerst med en stor dobbeltsengseng – hvor der er mulighed for en komfortabel ind- og udstigning på grund af den nedsænkede garderobe. Ved tilvalg af en hæve/sænkeseng over siddegruppen, er der nu fire senge til rådighed. Det store køkken kan eventuelt udstyres med ovn-komfur kombination som tilvalg. Det nyudviklede langsgående Flexo-bad med drejelig håndvask giver et stort brusebad og dermed en yderst behagelig bruseoplevelse.

690 G er den perfekte følgesvend til to personer, og kan eventuelt udvides med en hæve/sænkeseng, som giver to ekstra sovepladser. Rumkonceptet giver masser af bevægelsesfrihed på grund af det rummelige opholds- og badområde. I stueområdet skaber det skrå køkken med stor arbejdsflade (ca. 103 cm) og separat komfur og vask en optimal passage, dertil kommer Flexo badet på omkring 122 cm. Fælles for begge grundrids er Harmony-Line’s innovative løsninger for lagerplads, høj kvalitet – og absolut iøjnefaldende.

I begge grundrids tilbydes innovative muligheder for opbevaring, en ny magnetisk stribe, for eksempel til sikker transport af de nye Bürstner magnetiske glas (ekstraudstyr) og LED-belysning.

Lyseo M ”Harmony Line” har en vejl. pris på kr. 853.400,- inkl. leveringsomkostninger.

Forhandler:

Vendelbo Vans
Damhusvej 23
9830 Tårs.
Tlf. 9896 1239
www.vendelbo-vans.dk