julefrokost dansk autocamper forening

Hyggelige Skælskør er udgangspunktet for årets julefrokost/juletræf, hvor du både får mulighed for at nyde julestemningen, indtage en lækker julebuffet, få en svingom, nyde samværet med andre autocamperbrugere, komme på rundvisning på Danmarks næststørste bryggeri og meget mere.

Julefrokost/Juletræf i “Byen ved muslingestranden”

”Byen ved muslingestranden” – som Skælskørs oprindelige navn, Skælfiskør, betyder – ligger smukt placeret mellem fjord og nor, hvilket er med til at gøre byens beliggenhed til noget i en klasse for sig selv. Desuden bidrager byens mange historiske og fredede bygninger til en hyggelig stemning. Det samme gør den smukke natur langs fjorden, noren og Kobæk Skov, som støder op til byen. Kobæk Skov byder på flotte grusstier til hyggelige gåture, fugletårn med frit udsyn til hele vådområdet omkring Kobæk Sø, og hvis du tager hunden med, så er den også meget velkomme i hele skoven.

Sejlads og bryggeribesøg

Får du lyst til at kombinere juletræffet med en tur i gågaden, så ligger den hyggelige gågade tæt ved havnen, og her finder du for eksempel en smuk rød renæssancebygning, som danner rammen for også Skælskør Bymuseum. Museet rummer blandt andet historien om dengang, hvor Skælskør var overfartssted til Fyn og hjemsted for Danmarks største sejlskibsflåde. Du finder også mange skibsmodeller, som byens sømænd har bragt med hjem fra deres mange ture til fjerne lande.

Harboes Bryggeri ligger også i Skælskør. Bryggeriet er Danmarks næststørste bryggeri kun overgået af Carlsberg. Her kan du komme på rundvisning og opleve bryggeriet og dets historie. Du kan tilmelde dig til rundvisningen, samtidig med at du tilmelder dig til juletræffet.

Den hyggelige turbåd, Skjelskør, sejler ud fra Sjællands sydligste spids. Båden er blevet et vartegn for Skælskør, og du kan kombinere juletræffet med et fjordcruise. På turen får du udsigt til denne smukke del af Sjælland og de hyggelige havnebyer. Hvis du har lyst til at opleve Sydsjælland fra vandsiden, kan du tilmelde dig en sejltur med Skjelskør, når du tilmelder dig til juletræffet.

Tilmeld dig årets julefrokost/juletræf her

Du kan finde alle detaljer samt tilmelde dig på Dansk AutoCamper Forenings hjemmeside. Du finder tilmeldingen her: julefrokost 2018

Er du ikke allerede medlem af Dansk AutoCamper Forening, så kan du sagtens nå at melde dig ind: indmeldelse DACF