Forside Nyheder Mon jeg er blevet en sur gammel mand?

Mon jeg er blevet en sur gammel mand?

111
DEL

Hvem ved? i hvert fald har starten på dagen i dag sat mig lidt i den kategori. Det er ikke altid, at jeg synes, at autocamperturister opfører sig, som de burde. Det fik jeg tydeligt syn for lige fra morgenstunden i dag, og jeg blev ærlig talt en lidt sur, gammel mand i dag.

Jeg sad ude til morgen, og nød solopgangen her i La Breole i Frankrig. Sad tilfældigvis, så jeg kunne se hen på servicestedet på autocamperpladsen, vi er på. Først kører en italiener sin camper hen på servicepladsen. Han lukker lige op for spildevandet – og derefter kommer turen til toilettømning. Jeg sad så tilpas tæt på, at jeg kunne se, at tønden var propfyldt, idet det strittede ganske betragteligt ved siden af ”klappen” til kloakken, da han vendte den på hovedet for at tømme. Det skulle blive meget værre. Da den var tømt, trak han tuden direkte op over friskvandshanen. Jeg kunne måske tilgive, hvis han lidt forsigtigt havde åbnet, og holdt tuden på behørig afstand, men nej – hanen blev proppet helt ned i tuden, og så åbnede han med så meget tryk, at det sprøjtede med, ja undskyld sproget – lort udover hele servicestedet.

Jeg blev ærlig talt så forbandet, at jeg gik direkte hen til ham, og bad ham benytte den hane, som var beregnet til toilet skylning. Han valgte så at benytte den korrekte hane derefter.

Han var dårlig kørt, så kørte den næste ind på servicestedet, en yngre franskmand med kone og 2 børn. Han fik placeret camperen, så han kunne tanke friskvand. Det første, han gjorde, var, at han åbnede lågen i den ene side. Han tog med fast hånd en slange, som blot var proppet ind bag i bilen. Den var totalt filtret sammen. Han rykkede derfor bare slangen ud på jorden, hvorefter han startede med a filtre den ud lige oveni alt det ”lort”, italieneren lige havde sprøjtet hele pladsen til med. Nå, men slangen blev sat på hanen, og han fik fyldt ”frisk” vand på. Stakkels familie der drikker det vand, tænkte jeg.

Nå, men så skulle man syntes alt var fint, men det var det så ikke – nu holdt bilen sådan, at hans afløb var langt ovenfor kloakken til spildevandet, men lige overfor ”båsen” med kloakken til spildevand. Der er der en stor rist, som tydeligvis er til opsamling af regnvand. Hvad gør manden, jo han ser muligheden for at undgå at vende bilen, så han åbner for spildevandet, for det løber jo så fint ned i regnvandskloakken. Tydeligvis kunne man se madrester etc., som blev liggende på asfalten, men vandet løb jo selvfølgelig ned i regnvandskloakken, og dette kun 3-4 meter fra kloakken til gråvand.

NU VAR JEG NOK BLEVET EN SUR GAMMEL MAND PÅ TUR

Så troede man, det var slut. Nej slangen bliver herefter trukket direkte igennem det spildevand, han selv havde lukket ud, for derefter blot at blive proppet ind bag i bilen, og dette ovenikøbet uden så meget som at tømme den for vand. Det skulle blive værre endnu. Han havde tilsyneladende svært ved at komme til at lukke for spildevandshanen, hvad gør man så – jo man kaster sig bare ned på asfalten, lægger sig på ryggen, og møver sig ind under bilen, og skruer på hanen. Alt sammen godt nok, bortset fra at det var lige oveni hans egne rester fra tømning af spildevandstanken, og muligvis også lidt sprøjt fra Italienerens toilettømnings-seance.

Efter en underholdende morgen på pladsen, så besluttede vi, at cykle ned og svømme en tur i Lac Serre Poncon. Vi havde fundet et lille sted, hvor der de sidste dage havde været meget fredeligt og roligt. Et sted ved søen hvor det normalt kun er lokale franskmænd, der kommer. Der ligger en meeeget lille havn med en flydebro. Nedkørslen er spærret med bom, som dog kan åbnes. Der står tydeligt, at man ikke må køre længere ned. Ved selve flydebroen er der også en lukket bom, og der står på et skilt at flydebroen ikke må benyttes af uvedkommende.

Overraskelsen var derfor desto meget større, da vi ankom til ”havnen” på cykel. For helt nede ved havnen forbi bommen – holdt der 2 autocampere. For det første var de på forbudt område, men ikke nok med det, de havde også spredt stole, borde, soppebassiner etc. rundt på hele arealet foran pladsen. Hvad værre var, den ene havde en trailer med 2 cross motorcykler, samt en jet ski som dog var i vandet.

For det første blev jeg lidt forarget over, hvor meget de fyldte, men for det andet så gjorde det det jo ikke meget bedre, at de uhæmmede ræsede rundt på den jetski, det lugtede fælt af benzin. Der havde vi badet flere gange tidligere, og de havde tydeligvis ikke ret meget styr på den jetski.

Nå, men vi fik da trods dette opbud en dejlig svømmetur i Lac Serre Poncon. Lisbeth og jeg sad lidt ved søen efter svømmeturen, og vi talte, om at den adfærd er med til at ødelægge meget for de autocamperturister, som opfører sig anstændigt. Og jeg skal være ærlig at sige, jeg sagde til Lisbeth – jeg tror, de får problemer med at køre camperne op, fra hvor de holdt. Første del af opkørslen er ikke bare meget stejl, men den er også med masser af små sten, som fik selv mit ”el cykelhjul” til at snurre rundt. Jeg kunne nok godt fristes til at tænke, gid de må få en lærestreg ved at være nødsaget til at skulle rekvirere hjælp med at komme derfra. Nå, men vi cyklede de 2 km retur til camperen, og jeg fik lyst til at skrive dagens oplevelser ned.

Måske er jeg blevet en sur, gammel mand, men jeg ville helst ikke selv være i den kategori, som har denne ovenstående adfærd. Den ene adfærd kan jo gøre andre dødssyge af colibakterier, den anden hændelse skaber et dårligt renomme for autocamperbrugere.

Men ellers er det en meget fin dag, solen skinner fra en skyfri himmel.