I 1815 – nærmere bestemt 1. marts 1815 gik den berømte hærfører Napoleon Bonaparte og hans 1200 mand store hær i land i en lille by tæt ved Cannes på den franske middelhavskyst. Herfra tog han turen mod Paris, fordi han ville generobre tronen. Turen foregik primært til fods, så mon ikke Napoleon også havde lidt tid til at nyde de fantastiske landskaber og de mange små, charmerende byer i Provence?

I dag er det muligt at følge den franske hovedvej N85, som følger den rute, Napoleon fulgte i 1815. På turen er der mange muligheder for at opleve forskellige seværdigheder, mindesmærker, statuer og meget andet historisk, som giver et indblik i den farefulde færd.

Vi brugte i sommeren 2016 nogle måneder af vores liv på at følge i Napoleons fodspor. Eller det vil sige – vi gjorde ikke helt som Napoleon – vi tog nemlig turen den modsatte vej, og kørte nordfra ned mod Middelhavet. Men det blev turen bestemt ikke ringere af. Vores tur blev en fantastisk rejse med mange gode oplevelser, fantastisk natur, sjove mennesker, afslapning og ikke mindst en tur vi sagtens kunne finde på at tage igen. Turen kan sagtens køres på kortere tid, men da vi havde muligheder for at bruge et par måneder, var vi ikke i tvivl om, at det var det, vi ville gøre.

Læs nærmere om vores tur ad Napoleonsruten herunder. Dette første afsnit er fra vores ophold i byen Sisteron og flere afsnit om nogle af vores andre stop følger løbende hen over de næste uger.

Fredag 17. juni 2016
Vi ankom til Sisteron først på aftenen. Vi havde udvalgt en ac-plads tæt på centrum, og det skulle vise sig at være et godt valg. For det første var vejret nu blevet super, og det var virkelig varmt, solen skinnede og centrum var 700 meters gang fra pladsen. Selve tilkørslen til byen var fantastisk smuk. Vi passerede en stor bro, som også fungerede som dæmning, hvor modige sjæle sprang ud fra, og vi kunne næsten ikke vente med at se, hvad byen havde at byde på. Og det var kærlighed ved første blik. Vi startede med at gå en tur, og fandt en afsats, hvor der var udsigt over floden og den fantastiske og specielle kløft, som en del af byen nærmest er bygget ind i. Vi kunne også se op til Citadellet, som uden tvivl må have været noget af en opgave at få bygget. Samtidig bestod byen stadig af alle de gamle middelalderhuse, som nærmest tårnede sig op oven på hinanden på grund af byens beliggenhed på en stejl bjergside. Det kan slet ikke beskrives, så smukt et sted, vi var kommet til. Det var svært ikke at blive begejstret.

Vi gik rundt og nød varmen og den smukke by, og på et tidspunkt kom vi til en lille gade, hvor to lokale musikere havde besluttet sig for at sætte deres udstyr op. Her sad de, og spillede deres egen musik for den lille skare af folk, som havde sat sig på caféstolene omkring og nød musikken. Der var et lille pizzeria, som helt sikkert havde glæde af musikken, for der kunne købes både øl, vin og mad, og det gjorde folk. Det var tydeligt meget autentisk, da alle kendte hinanden inklusive musikkerne. Fantastisk stemning. Det blev til et par glas rosevin, et par øl og en ualmindelig god pizza for vores vedkommende. Og det endte da også med, at vi blev siddende, helt til det sidste nummer var spillet.

Det var en skøn aften, og når man sad i den smalle gade og nød musikken og vinen, kunne man samtidig sidde og beundre de gamle huse med deres gamle skodder ved vinduerne. Der var et enkelt sted, hvor beboerne dog ikke helt så ud til at nyde musikken lige så meget, som os der selv havde valgt at være til stede. De smækkede vinduerne i, og fik samtidig lukket deres kat ude på gesimsen, hvor den ikke så helt tilfreds ud med situationen. Men på et tidspunkt opdagede de den da heldigvis, men der havde katten også givet god underholdning med dens meget nonchalante måde at ligge og slænge sig ud over gesimsen, som var temmelig langt oppe for en kat. Vi nød aftenen, og det var herligt at mærke stemningen, det lokale liv og så byen, som den tog sig ud sådan en sommeraften. Og vi mødte alle de kendte. Vi så både John Cleese, Poul Mcartny, Simon & Garfunkel og mange flere. Eller i hvert fald deres dobbeltgængere.


Lørdag 18. juni 2016
En lidt sløv morgen hvor det kunne mærkes, at alkohol selv i små mængder, ikke er godt for kroppen. Men det blev heldigvis til en løbetur alligevel. Og sikke en tur. Først helt op til Citadellet – og her taler vi om toppen af et bjerg – og da det viste sig, at man skulle betale for at komme ind, og det ikke lige frem er penge, man har flest af med på løbetur, måtte turen gå ned igen, uden at Citadellet var besøgt. Men til gengæld var der også et godt løbeområde ved floden. Her var lavet al verdens sportsmuligheder, og sågar også en kunstig strand og sø, hvor det var muligt at bade fra. Meget godt fundet på, og sikkert nødvendig på de meget varme dage. Men det mest fantastiske blev turen op til byen igen. Her kan man komme via små smalle veje, mange trappetrin og ikke mindst små gamle tunneller og akvædukter både under og gennem husene hele vejen op til Citadellet. En meget speciel oplevelse, at komme nede fra floden og op til byen via de mange huse, som nærmest er bygget oven på hinanden på den stejle klippe. Det kan kun anbefales at tage denne tur, hvis man kommer i nærheden af denne skønne by.

Tilbage i bilen var det ikke svært at blive enige om, at vi skulle en tur på det lokale marked. Så vi gik først hen til markedet, hvor der var masser af gode muligheder for frisk frugt, grønt, oliven, ost, og meget, meget mere af de lokale, friske spændende råvarer. Det var virkelig fristende at gå rundt, og se de mange lækre ting.

Efterfølgende satte vi os på en cafe, hvor vi nød lidt mad og lidt at drikke. Det er ikke svært at forstå, hvorfor franskmændene er vilde med cafékulturen. Slet ikke i et klima som dette. Det kan man godt vænne sig til. Vi fortsatte vores tur rundt i byen, og efterfølgende gik vi tilbage til bilen for at få en pause.

Vi havde en forventning om, at vi ville cykle omkring byen og lidt længere væk senere på eftermiddagen, men desværre var et regnvejr nu nået til Sisteron, så det blev mere til lidt skriveri og arbejde i bilen, mens vi krydsede fingre for, at vejrudsigten for dagen efter og de næste mange dage ville holde. For nu lignede det en langt mere stabil periode med sol, varme og tørvejr, vi gik i møde.

Søndag 19. juni 2016
Vi stod op til det skønneste solskinsvejr, og det er bare svært ikke at være vild med livet i øjeblikket. Gode oplevelser, spændende byer, dejligt selskab, og så ellers bare sol og varme. Kan man ønske sig mere?
Vi startede dagen med morgenmad, eller hvad man nu kalder det, da vi var kommet lidt op af formiddagen. Herefter havde vi besluttet os for en cykeltur i omegnen af Sisteron. Vi cyklede blandt andet forbi de sjove klipper med kløften, som bliver brugt af mange til at udfordre dem selv i klatring og hen over den smukke gamle bro, som bliver brugt til bungy jump. Men ingen af os har dog modet til at skulle prøve grænser med nogle af delene. Men det bliver udsigten ikke mindre smuk af. Efterfølgende cyklede vi lidt op i højderne omkring byen, og fik set byen lidt mere oppe fra.

Efter cykelturen og lidt mere proviantindtag besluttede vi at tage gå turen op til Citadellet. Her lå den oprindelig by med dens fort, kirke og så videre. Det er en stejl tur op, men til gengæld var der en ubeskrivelig smuk udsigt fra toppen, og vi fik set ”det gamle skrot”, som en af os ynder at kalde ruiner af denne slags. Det er stadig imponerende, at man i Middelalderen kunne bygge på så stejle klipper og med så store tunge stykker af klippe som mur. Og endnu mere imponerende er det, at det stadig står den dag i dag. Vi besøgte også den gamle kirke på toppen med dens gamle glasmosaik vinduer, som stadig kan ses. I kirken fik vi sagt ”ja” til hinanden, men der var nu hverken præst, ritualer eller vidner. Det skulle da lige være, hvis man tror, at ”ham deroppe” følger med i, hvad der foregår. Sidst på dagen valgte vi at fortsætte vores rute mod næste by.