Forside Information Alt om Autocamperen styrkes

Alt om Autocamperen styrkes

189

Alt om Autocamperen Styrkes

Ledelsen bag Alt om Autocamperen kan nu byde velkommen til et nyt ansigt, som med sin uddannelse og erfaring vil kunne bidrage med viden på mange områder. Fredrik Nielsen er en solid nordjyde, som på bedst mulig vis gerne vil dele sin viden med alle medlemmer af Alt om Autocamperen.

For nogen vil Fredrik Nielsen måske ikke være et helt nyt ansigt. Han har trods sin unge alder 13 års ansættelse hos Vendelbo Vans i Taars bag sig. Og da Fredrik stadig er ansat samme sted, foregår hans hverdag på Vendelbo Vans værksted, når han ikke er hjemme hos sin kone Pia og deres to fælles børn Emma og Sebastian.

Fredrik er uddannet lastvognsmekaniker, og han har desuden også taget Caravanspecialist Uddannelsen. Denne kombination af uddannelser har Frederik suppleret med kurser i Truma C og Combi/Combi D, samt kurser på Rimor, Bürstner, og Dethleffs fabrikker. Fredrik Nielsens arbejdsliv med autocampere supplerer han med campinglivet, og det bliver til mange timer sammen med familien, når der ferieres i campingvognen.

Vi glæder os over, at Fredrik har lyst til at være en del af Alt om Autocamperen. Og vi er helt sikre på, at Fredrik med sine kompetencer og brede tekniske viden omkring autocampere kan bidrage positivt til fællesskabet. Vi er nu i alt 6 personer i gruppen, der driver fællesskabet. Sammen med alle medlemmer er vi klar til at hjælpe hinanden med store og små spørgsmål. Vores mål er, at du kan få svar på stort set alt, når du stiller spørgsmål i Fællesforum.dk om din autocamper og det, der relaterer til livet som autocamperbruger. Du er også altid velkommen til at dele oplevelser, rejsebeskrivelser og meget mere i Fællesforum.dk og på vores Facebookgruppe.

Alt om Autocamperen byder hermed Fredrik hjerteligt velkommen. Vi glæder os meget til samarbejdet, og håber, at alle vores medlemmer, vil tage rigtig godt imod Fredrik.

Med camperhilsen
Alt om Autocamperen

Knud Bay, Sten Sørensen, Ole Poulsen, Lisbeth Ziegler og Per Ræbild