autocamperpladser, eget kort

Alt om Autocamperen har nu etableret eget kort over pladser, som allerede ligger i Fællesforum.dk. Det er vores IT-ansvarlige, Sten Sørensen, som i nogen  tid har arbejdet på kortprojektet, og vi kan ikke skjule vores stolthed over, allerede at have nået dette niveau på små 2 måneder. Og kender vi Sten ret, så videreudvikler han på kortet fremadrettet. Der er indbygget en del nyttige funktioner i dette kort, som vi tror, at mange af vore medlemmer vil få glæde af. Vi kan blandt andet nævne disse funktioner:

  • koordinater kan aflæses i både grader, minutter, sekunder og som          decimalgrader
  • man kan navigere til alle pladser på enheder, som har indbygget GPS
  • man kan aflæse sin aktuelle position ved at klikke på centrer kort
  • man kan klikke et vilkårligt sted på kortet og aflæse positionen
  • søgefunktion til søgning af specifikke steder
  • direkte link til andre pladsoversigter, feks camperparkering.dk mfl.

Alle pladser, der fremover lægges ind i Fællesforum.dk, vil blive opdateret på kortet. Vi synes, det giver et fantastisk godt overblik. Prøv selv kortet! Du finder det fremover på denne adresse: Pladskort